JENS SMÆRUP SØRENSEN (f. 1946) har skrevet en lang række berømmede romaner og fik et kæmpe læsergennembrud med Mærkedage, 2007, som han fik boghandlerprisen De gyldne laurbær for. Romanen er blevet en moderne klassiker ved sin beskrivelse af det gamle bondesamfunds afvikling og velfærdsstatens fremvækst. Herefter fulgte Hjertet slår og slår, 2012, Feriebørn, 2015, erindringsbogen Jens, 2018, og Klinten, 2020. I maj 2021 udkom artikelsamlingen En håndfuld grus i andedammen i anledning af forfatterens 50-års jubilæum og 75 års-fødselsdag. I september 2023 udkom romanen Evigt i tiden, der fik fremragende anmeldelser, megen medieomtale og gav anledning til store interviews i pressen.
Jens Smærup Sørensen er en af Danmarks største prosaister. Han har indtil 2020 været medlem af Det Danske Akademi, og han har været formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. Han har gennem årene modtaget stort set alle danske litteraturpriser for sit forfatterskab.
Se mere på forfatterens hjemmeside: https://www.smaerupsoerensen.dk/
Anmeldelser
"Intens roman (...) Så fejende flot og koreografisk er to balder, deres placering, størrelse og bevægelser aldrig før blevet beskrevet i dansk litteratur. Kosteligt."
Politiken"Fremragende. En roman om tiden til tiden."
Kristeligt Dagblad"Et billede af det samfund, vi kender så godt. Tegnet med få streger. Man må lette på hatten for denne roman."
Dagbladenes bureau"Blændende"
Jyllands-Posten"En anfægtende, kantet og insisterende roman om vores for-, nutid og fremtid. (...) Jens Smærup Sørensen gør det bare bedre."
Jyllands-Posten"Med stor præcision og indsigt lader Jens Smærup Sørensen den store fortælling glide ind i ømme og nære menneskeportrætter. (...) At tiden kalder på, at du bruger den på at læse Jens Smærup Sørensen, er der ingen tvivl om."
Kristeligt Dagblad"Jens Smærup Sørensen kan skrive, så man løsrives fra tid og rum. (...) Elegant komponeret og overlegent veludført."
Femina"Stilfærdigt velfortalt, veloplagt skrevet. (...) En sødmefuldt livsbekræftende bog."
Information"Rigt og virtuost summende roman. En fortælling om ensomhed og kærlighed og fællesskab og den forviklede, forbumlede dynamik mellem de tre størrelser, og måske er det ovenikøbet en Danmarks-roman."
Weekendavisen"Jens Smærup har skænket os en roman, som i sin mangel på selvhøjtidelighed næppe bliver den, der omsider giver ham Nordisk Råds Litteraturpris, men som giver os desto mere morskab undervejs."
Morgenbladet, Norge"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen."
Information"Sødmefyldt klimalitteratur. (...) En hyldest til det arbejdende folk og en hymne til den kærlighed, som kan gå hånd i hånd med det daglige slid."
Information"Jens Smærup Sørensen er i højt stilistisk humør i sin roman om en landbofamilie, der gesvindt springer mellem århundrederne. (...) En næsten overstadigt inspireret roman."
Weekendavisen"Det er voldsomt godt – en udfordring, men også en fryd at læse – og det er romankunst om den jord, vi kommer fra, om fortiden i nutiden af Faulknersk format."
Frihedsbrevet