Formater
- 1. udgaveOktober 2025
- E-bøgerOktober 2025
- LydbøgerOktober 2025
- LæsegruppematerialeOktober 2025
Til pressen
Da Amane er ti år, går det op for hende, at hun er anderledes. Hendes kammerater er blevet undfanget på den i et fremtidigt Japan nu normale måde, nemlig ved inseminering, og opdraget af forældre, der lever i rene, kønsløse ægteskaber. Hvorimod Amanes forældre forelskede sig i hinanden, havde sex og fik hende. Som voksen gift kvinde gør Amane sit bedste for at passe ind og leve sit liv som resten af samfundet: Hun har intense forhold til virtuelle tegneserie-og filmfigurer og aldrig sex med sin ægtefælle. Men noget mangler i hendes liv. Hun og hendes ægtefælle slår sig ned i den lukkede eksperimentby, Eden. Her bliver indbyggerne hvert år tilfældigt udvalgt til masseinsemination – også mændene, der nu er udstyret med en kunstig livmoder. Familien er afskaffet, børn opdrages kollektivt uden at kende deres biologiske forældre. Men kan dette radikale eksperiment frembringe den verden, som Amane længes efter?
En uddøende verden beskriver den fremtid, vi måske allerede er på vej mod. Hvor alt det der gør os til mennesker, er ved at uddø. Kærlighed, familiedannelse, følelser og seksualitet er veget for det rene, effektive, rationelle menneske. Man læser romanen med stor fascination, genkendelse - og stor uro. Muratas stil er bedragerisk barnlig og enkel, men tag ikke fejl: Ingen andre forfattere skriver lige nu så vedkommende, stærkt og tankevækkende om menneskets afvikling som hun.
Formater
- 1. udgaveOktober 2025
- E-bøgerOktober 2025
- LydbøgerOktober 2025
- LæsegruppematerialeOktober 2025