Væsler på loftet

Væsler på loftet er en novellecyklus om moder- og forældreskab i Japan, fortalt fra en mands perspektiv.

I den første novelle, Død i familien, er fortælleren sammen med en ven på besøg hos den tidligere akvariebutiksindehaver Urabe. Mødet med den midaldrende Urabes purunge kone og deres nyfødte barn, og Urabes hårdkogte tanker om lighederne mellem fisk og mennesker, hvad angår parring, sætter fortællerens barnløshed i relief. Væslens sidste skrig skildrer et middagsselskab, hvor samtalen kredser om værtsparrets problem med væsler på loftet. Fortællerens kone, der er desperat efter at blive gravid, fortæller en historie, der rummer et kontroversielt forslag til en løsning på problemet. I Snebarnet sner fortælleren og hans kone inde hos venneparret, der netop har fået barn. Fortælleren registrerer overrasket sin kones totale opslugthed af den nyfødte og tilbringer en urolig nat mellem gurglende akvarier.

Ligesom i romanen Hullet skildrer Oyamada fortrængte sider af det moderne liv, med den surrealistiske sensibilitet og urovækkende følelsestone, der er hendes litterære signatur.